
Små citron tærter
OPSKRIFT PÅ SMÅ CITRON TÆRTER🍋 (Ca.6 stk)
Mørdej:
- 75 gram blødt smør
- 50gram flormelis
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 knsp. salt
- 1/2 æg
- 25 gram mandelmel
- 125 gram hvedemel
Fremgangsmåde:
Bland blødt smør, flormelis, vanilje og salt sammen i en skål. Rør æg i. Tilsæt mandelmel og hvedemel, og rør dejen sammen uden at ælte den for meget. Pak mørdejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30-60 min. Rul dejen tyndt ud med en kagerulle på et meldrysset bord og beklæd de små tærteforme med dejen, så dejen dækker formenes bund og kanter. Skær overskydende dej væk. Stil tærtebundene i fryseren i 1 time, så er det nemmere at smøre mazarinmassen på.
Citronmazarin:
Ønsker du at komme fyld helt til kanten af tærterne, anbefales det at lave 1/2 portion ekstra)
- 1/2 økologisk citron
- 80 gram blødt smør
- 85 gram sukker
- 85 gram marcipan
- 1 æg
- 15 gram mandelmel
- 1 knsp salt
Tænd ovnen på 175°. Riv citronskallen fint. Bland smør, sukker og groftrevet marcipan sammen i en skål. Tilsæt citronskal og æg, og pisk mazarinmassen sammen til en ensartet masse. Vend mandelmel og salt i.
Fordel mazarinmassen i de kolde tærter, og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er let gyldne. Afkøl dem på en bagerist. Vip dem forsigtigt ud af formene, når de er blevet kolde.
Marengscreme:
- 100 gram æggehvider
- 180 gram flormelis
Hæld æggehvider i en ren skål, og pisk dem næsten stive med en elpisker. Tilsæt flormelis lidt ad gangen under piskning. Pisk, indtil marengsen er fast og blank.
Fyld marengsen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt den ud på de små kager. Pynt eventuelt med små spiselige blomster🌸