Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: 5 tips til at optimere din indretning

5 tips til at optimere din indretning

5 tips til at optimere din indretning

Man kan nemt komme til at lave “små fejl” i indretningen, som gør, at helheden eller stemningen bare ikke helt kan mærkes i hjemmet. Her får du 5 tips, så du kan undgå disse små fejl og i stedet optimere indretningen.

Benyt flere materialer i indretningen. Mange tør ikke mixe materialer, da de er bange for, at det ikke passer sammen. Men sandheden er, at hvis du mixer det rigtigt, komplimenterer det hinanden rigtig godt. Du kan sagtens mixe lyst træ og mørkt træ, hvis du generelt holder dig til få træsorter med samme glød. Og du kan også sagtens mixe stål og messing i indretningen. Balancen er at gøre det smagfuldt. TIP: Kør en rød tråd igennem indretningen med max to forskellige typer “hardware”, men du må gerne mixe blankt og mat. Kør fx rustfrit stål i bryggerset og bruneret messing i køkket. Men du kan også sagtens montere greb i fx bruneret messing og armatur og lamper i rustfrit stål.

Undgå at placere møblerne helt op af væggene. Ofte vil man gerne spare på pladsen, og derfor placerer de fleste deres møbler op af væggene. Det er uanset om det er et konsolbord, skrivebord eller sofa. Men sandheden er, at du skaber mere flow of luft i indretningen, ved at trække det væk fra væggene. Der vil naturligvis være situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre, men har du pladsen, så flyt endelig møblerne længere ud i rummet, så der bliver skabt nogle miljøer rundt i rummet. Og kan du ikke lide at se bagsiden af din sofa, fordi det virker lukket, så kan du med stor fordel placere et konsolbord op af sofaens ryg, så der bliver skabt en imødekommende zone.

Find den rette placering af dine billeder. Ofte bliver billeder og malerier hængt for højt op. Et lille billede skal ikke placeres alene på en stor væg, og hvis man ønsker at hænge et billede lidt højere oppe, skal man gerne placere noget under billedet. Her kan det anbefales at stille en stol eller bænk, for at skabe helhed.

Husk hyggen. I et forsøg på at skabe et minimalistisk hjem, er der ofte mangel på personlige elementer, som er med til at skabe hyggen. At kombinere et moderne element med et element at antik eller et arvestykke, kan skabe dybde i indretningen og være med til at bryde de helt stringente linier. 

Det hele handler om balance. Balancen mellem hygge men samtidig undgå for meget nips som kan skabe uro i indretningen. Alt med måde, og hvis man stadig synes det er svært at skabe den rette balance, kan man finde utroligt meget inspiration på Pinterest.

Brug gerne kontraster. Tør du ikke at bruge mønstre eller forskellige materialer?

Indretningen kan nemt blive lidt “flad”, hvis du ikke benytter forskellige elementer der kan skabe noget kontrast. Det kan være alt fra forskellige tekstiler, som komplimenterer hinanden, til farver eller nuancer i hjemmet. Det kan også være fint med et par overraskende elementer i nogle rum såsom tapet eller et stort gulvtæppe. Det er med til at skabe kontraster i hjemmet, og dermed skabe varme, charme og hygge.

Read more

En designdrøm bliver til virkelighed

En designdrøm bliver til virkelighed

Når en designdrøm bliver til virkelighed.  Ønsket om at skabe smukt design, har i mange år været i min bevidsthed. Jeg har arbejdet med indretning og design i flere år, og det har længe været et øn...

Læs mere
Find det rette mindset

Find det rette mindset

Hvordan bliver vi DEN vi gerne vil være: Mange har drømme og mål, men sidder måske og tænker: Hvorfor gør jeg så ikke mere ved det. Hvorfor bliver min drøm ikke realiseret? Tvivlen begynder at komm...

Læs mere