
Bagt æble dessert
Denne skønne sommerdessert med bagte æbler byder på en forførende kombination af sødme og syrlighed, hvor æblerne langsomt bages med et strejf af kanel, og farin, indtil de er gyldne og møre. Serveret lune med en kugle cremet vaniljeis, bliver det en smagfuld afslutning på en sommermiddag i godt selskab.
OPSKRIFT (4 personer)
2 store æbler skrælles og halveres. Lav tynde skiver i æblerne uden at skære dem helt igennem. Læg æblerne på en bageplade. Bland 1 spsk olie, 1 spsk rørsukker, 1 spsk brun farin og 1 1/2 tsk kanel sammen og fordel det over æblerne. Dæk det til med stanniol og bag dem i 30 min på 200 grader.
Bland 1 spsk olie, 2 spsk havregryn, 1 spsk brun farin og lidt hassenød flager sammen.
Tag æblerne ud og kom blandingen over - lad dem nu bage yderligere i 20 minutter i ovnen, denne gang uden stanniol. Giv dem eventuelt grill funktion 2 minutter inden de tages ud, så toppen bliver sprød.
Lad æblerne køle lidt af, og servér dem med cremet vaniljeis.